Solar A/S er en dansk børsnoteret virksomhed, som er specialiseret i sourcing og services inden for el, vvs og ventilation. Virksomheden fungerer primært som en grossist, der leverer produkter og løsninger til professionelle kunder inden for bygge- og anlægsbranchen.
Solar tilbyder et bredt sortiment af produkter og tjenester, der dækker behovene inden for elinstallation, belysning, industrielle komponenter, vedvarende energi, og smart home-løsninger. Derudover yder de også forskellige serviceydelser såsom logistik, teknisk rådgivning, og digitale løsninger for at optimere kundernes forretningsprocesser.
Hurtige fakta om Solar B og udbytte
Sidste års (2022) udbytte: 45 kr.
Udbytteprocent (baseret på lukkekurs i 2022): 7,26%
Udbyttepolitik: Årlig payout ratio på min. 35% af overskuddet
Solar forventet udbytte 2024
Hvor meget betaler Solar i udbytte for regnsskabsåret 2023, når regnskabet kommer i 2024?
Ifølge Aktieinfos analyse, forventer de et resultat på 530 millioner for 2023. Derfor bør der blive vedtaget et udbytte på min. 28 kr. pr. aktie, og tager man udgangspunkt i sidste års payout ratio på 50%, så kan man forvente et udbytte pr. aktie på 41 kr.
Da Solar de sidste par år har udbetalt minimum 45 kr. i ordinært udbytte, er det også muligt at de vælger at fastholde et udbytte på 45 kr. i år. Det bliver endeligt besluttet når årsregnskabet præsenteres den 8. februar.
Solar B udbytte historik
X-dag | Udbytte |
---|---|
2023 – 20. marts | 45 DKK |
2022 – 12. maj (ekstraordinært) | 45 DKK |
2022 – 21. mar. | 45 DKK |
2021 – 7. maj (ekstraordinært) | 15 DKK |
2021 – 22. mar. | 28 DKK |
2020 – 16. mar. | 14 DKK |
2019 – 18. mar. | 14 DKK |
19. mar. 2018 | 10 DKK |
20. mar. 2017 | 12 DKK |
4. apr. 2016 | 10 DKK |
30. mar. 2015 | 7 DKK |
14. apr. 2014 | 12 DKK |
8. apr. 2013 | 6,65 DKK |
16. apr. 2012 | 5,2 DKK |
11. apr. 2011 | 10 DKK |